Saxet fra Politikens netavis søndag 150412.
Jeg kan altså knap nok holde grinet tilbage: nu har jeg boet i snart 5 år i Sverige, og som jeg tidligere har blogget ,var en af de vigtigste årsager for flytningen den manglende service i Danmark. Alle red højt og flot på den liberalistiske bølge, og var så fandens langt fremme i skoene. Ingen - ingen! - tog sig tid til at være lidt flinke - lidt positive, og lidt servicemindede.
Alle holdt bare på sit, og tilliden blandt mennesker var langt væk.
Og det er den iøvrigt stadig i Danmark - uanset hvad Politiken skriver, eller hvad supermarkedskæderne siger. Og problemet er, at man i Danmark har redet højt og længe på sin egen, hvide liberale hest i så lang tid, at ingen sammenflikket alliance kan få mig til at tro, at det virkeligt er blevet bedre at handle og bo i Danmark.
Jeg har valgt at bo i Sverige, og jeg handler meget, meget lidt i Danmark, primært steder hvor
jeg ved, at det er småt med service, for så ved jeg også, at jeg ikke bliver skuffet.
Bevares - jeg har da tillid og tiltro til mine medmennesker, men det er vi bare ikke ret mange der har. Og hvis vi ikke tror på at andre danskere er flinke - ja så er vi heller ikke flinke selv!
Og sådan er det bare. Se nu bare på den 1. maj, som før i tiden signallerede fællesskab og sammenhold. I dag er det bare en tilfældig fridag, og "Første Maj"? - næh - "Mig Først!" Jeg vil ha', og jeg vil ha' først !!
Men i Sverige har vi tid - og vi har kø-kultur. Det er der sgu ikke nogen i Danmark, der har. Det Svenske billetnummer-system virker ellers fint - alle trækker et nummer når man går ind i en butik, eller henvender sig til en eller anden institution - og så venter vi. Og det gør vi alle sammen. Og vi gør det gerne - fordi vi ved, at når det bliver VORES tur, så får vi service til den store guldmedalje. Og lur' mig om ikke også ekspedienterne er tilfredse med denne løsning - de har nu nemlig tid til dig - tid til kunden hvis tur det er, og de bliver heller ikke forstyrret af andre, der "lige skal ha", eller "lige skal spørge" - eller som ringer, og bare tror de på den måde kan komme foran i køen.
Senest oplevede jeg det på Hellerup Station, hvor DSB Kiosk og Billetkontor er blevet franchiset ud til 7-11, og hvor serviceniveauet naturligvis er dunket HELT ned i bund. Godt nok er personalet heller ikke det skarpeste knive, men den mor, der benyttede sig af sine to små børns "behov" for kager til at mase sig frem i køen, og forlange - ja, forlange - at blive betjent, for nu havde hun ventet længe!
Suk.
Nå - jamen nu skal man også feje foran ejen dør. Og hvis man så spørger hvad jeg skal den 1. maj - jamen så skal jeg da sikkert ud at spille golf med 3 gode (og svenske) venner! For moral er godt, men dobbelt moral er dobbelt så godt !
- Iøvrigt mener jeg Dansk Folkeparti (o.lign. højrefløjspopulister) er racister.
-
og dem fra LabilAmbulance (Liberal Alliance) er en samling neo-konservative libera-liderlige fjolser.